decorative image
Jern hjælper med at reducere træthed og udmattelse. Dette mineral bidrager bl.a. også til normal kognitiv funktion og transport af ilt rundt i kroppen.

Jern

Også kendt som:
Fe
Læs mere
Referenceindtag14 mg
Øvre grænse for tolerabelt indtag223 μg

Om

Jern et et mineral, som er helt essentielt for vores sundhed. Særligt kvinder i den fødedygtige alder samt gravide har tendens til at mangle jern. Men hvilken betydning har jern i vores krop, og hvordan får man den rette mængde? Læs videre for at få alle svarene.

Hvad er jern?

Jern er et mineral, som findes i naturen, og som er helt essentielt for, at vores krop fungerer optimalt. Det er et såkaldt sporstof, hvilket betyder, at vi ikke har brug for så store mængder af det, men det betyder ikke, at det ikke er vigtigt, for det spiller en virkelig vigtig rolle i vores system. Vi producerer ikke selv jern og skal derfor have det igennem vores kost.

Der findes to forskellige former af jern:

  1. Organisk jern, som er den slags, der findes i blandt andet kød.
  2. Uorganisk jern, som vi blandt andet kan få fra grøntsager.

Vi optager lettere jern af den organiske type, og dermed er dette også den vigtigste kilde til jern. Det betyder også, at vegetarer og veganere er i større risiko for at opleve jernmangel.

Vi har cirka 30-40 mg per kg kropsvægt. To tredjedele af jernet findes i de røde blodceller, og resten lagres i leveren, milten og den røde knoglemarv.

En kvinde drikker en grøn vegansk smoothie (mad med jern)
Veganere og vegetarer er nogle af dem, der bør være ekstra opmærksomme på at få dækket det daglige behov for jern gennem kosten

Hvad bruger kroppen jern til?

Jern spiller en rolle i flere forskellige funktioner i kroppen. En af de vigtigste er i forhold til dannelse af røde blodlegemer, som er med til at transportere ilt rundt i kroppen, men mineralet indgår også i andre essentielle funktioner.

Her kan du se nogle af de dokumenterede funktioner, som jern bidrager til:

  • Jern bidrager til .
  • Jern er med i processen med .
  • Det bidrager til at rundt i kroppen.
  • Det har en vigtig rolle i .
  • Jern hjælper med at .
  • Det spiller en rolle i at opretholde .

LÆS OGSÅ: Kosttilskud mod træthed - hvilke er bedst?

To stykker kød på en bordplade
Kød er en af de vigtigste kilder til organisk jern, og det er den slags, som vi optager bedst.

Hvordan får man jern?

Din krop producerer ikke selv jern, og derfor skal vi have det tilført via vores kost. Vi har ikke brug for så store mængder, til gengæld er det helt essentielt, at vi får den rette mængde. Hverken for meget eller for lidt.

Der findes mange forskellige fødevarer, der indeholder jern, men hvis du ikke får nok igennem kosten, fx hvis du er vegetar, veganer eller af andre årsager har brug for ekstra jern, kan du tage det via et kosttilskud.

Mad med jern

Der findes jern i mange forskellige fødevarer, men vi optager jern fra forskellige typer kilder forskelligt.

Der er faktisk mere jern i de uorganiske kilder (fx fra grøntsager), end der er i de organiske kilder (fx kød og fisk). Men vi har nemmere ved at optage det organiske jern.

Forskning har dog vist, at det bliver nemmere at optage jern fra uorganiske kilder, fx spinat, hvis man samtidig indtager c-vitamin. Det kunne være i form af et glas appelsinjuice. Det er derfor også vigtigt at tænke på i din kost.

Organiske kilder til jern kan være:

  • Kød
  • Fisk
  • Indvolde, fx lever

Uorganiske kilder:

  • Rosiner
  • Broccoli
  • Svesker
  • Kartofler
  • Spinat
  • Bønner
  • Linser
  • Cashewnødder.

Kilde: Videnskab.dk

Mad med jern
Jern findes i mange forskellige fødevarer, men den primære kilde er kød og fisk samt forskellige typer grøntsager, fx spinat og broccoli.

Tilskud med jern

Jern kan tages som et kosttilskud i forskellige former. Det kan være en almindelig pille eller kapsel eller i flydende form. Hvis man har meget lavt jernniveau kan man få en indsprøjtning hos lægen eller på en klinik.

Almindelige multivitaminpiller indeholder normalt også jern.

Du skal huske på, at kosttilskud ikke bør erstatte en sund og varieret kost.

Hvor meget jern skal man have?

I Danmark har vi ingen officielle anbefalinger for hvilken dose jern, man bør få dagligt gennem kosten og/eller andre kilder, men kvinder i den fødedygtige alder anbefales generelt at have et højere indhold af jern i deres kost end resten af befolkningen.

Er du gravid, er anbefalingen fra Fødevarestyrelsen, at du indtager 40-50 mg jern dagligt fra 10. graviditetsuge.

Ifølge de europæiske anbefalinger, som er udarbejdet af EFSA (European Food Safety Authorities), anbefales det, at voksne kvinder dagligt får 16 mg om dagen, og at voksne mænd dagligt får 11 mg. 11 mg er også anbefalingen til kvinder, der ikke længere har menstruation.

Kvinde med menstruationskalender
Kvinder har større behov for jern end mænd. Det skyldes, at kvindekroppen mister blod ved hver menstruation - og dermed også jern.

Kan man få for lidt jern?

Ja, er det korte svar. Kroppen taber hele tiden en lille smule jern, og det er derfor vigtigt at få tilført nok jern via kosten. Dette gælder særligt for menstruerende kvinder og gravide. Når vi mangler jern, kan kroppen ikke danne nok røde blodlegemer, og det bliver sværere at få transporteret ilten rundt i kroppen og ud til muskler og organer. Det kan lede til en række forskellige symptomer.

Typiske symptomer på jernmangel

  • Træthed
  • Svimmelhed
  • Nedsat fysisk formåen
  • Hjertebanken
  • Åndenød
  • Hovedpine
  • Susen for ørerne
  • Bleghed

Kilde: Sundhed.dk

Hvis du er bekymret for, om du har jernmangel eller oplever symptomer, der tyder på det, er det altid en god idé at konsultere en læge.

Træt kvinde der mangler jern
Træthed er et af de typiske symptomer, der kan opstå, når man mangler jern

Hvem kan have gavn af et jerntilskud?

Der kan være forskellige årsager til, at man har brug for jerntilskud. Som allerede nævnt bliver det i Danmark anbefalet til gravide kvinder at tage jerntilskud på 40-50 mg om dagen fra 10. graviditetsuge.

Derudover har kvinder i den fødedytige alder et højere behov for jern end mænd.

Veganere og vegatarer skal også være særligt opmærksomme på at få nok jern, da den bedste kilde til jern normalt er kød og fisk, og fordi kroppen ikke optager jern fra grøntsager ligeså godt som fra kød.

Er du i tvivl om, hvorvidt du har brug for jerntilskud, kan du snakke med din læge, som evt. kan måle dit jernniveau med en blodprøve.

Typiske årsager til jernmangel

Der kan være mange årsager til jernmangel. Tab af blod af forskellige årsager ligger bag problemet, da det fører til blodmangel, hvilket også kaldes for anæmi. For kvinder er det oftest kraftige menstruationer, der leder til jernmangel.

Derudover kan bloddonation være årsag til jernmangel ligesom forskellige medicintyper og sygdomme kan være bagvedliggende årsager. Lider du af jernmangel uden åbenlys årsag, skal lægen altid undersøge det nærmere for at finde årsagen.

Kan man få for meget jern?

Ja, det kan man. Det sker oftest, hvis man har taget en særlig stor mængde kosttilskud i forhold til det anbefalede, og i dette (sjældne) tilfælde kan det være giftigt. Da man ikke kan komme af med jern udover ved blødning er det vigtigt, at man ikke indtager mere end det anbefalede, og at man ikke tager jerntilskud, hvis man ikke har brug for det.

4HER Hormonal Balance - tilskud med jern
4HER Hormonal Balance er et tilskud med jern, B-vitaminer, ginseng og flere andre veganske ingredienser for energi, vitalitet, sexlyst og humør. Udviklet i Norden og designet af kvinder, til kvinder.

Tilskud med jern fra 4HER

For nogle, og særligt kvinder, kan det være svært at få nok jern gennem kosten. Her kan et kosttilskud være et supplement til din kost.

4HER Hormonal Balance er et kosttilskud til kvinder, der ønsker at støtte deres hormonelle balance, energi, vitalitet, og seksuelle sundhed. Med vigtige ingredienser som jern, hjælper 4HER Hormonal Balance dig med at reducere træthed, øge energi og forbedre dit generelle velbefindende.

Giv din krop den støtte, den har brug for – oplev fordelene ved 4HER Hormonal Balance i dag, og invester i dit velvære ved at købe produktet nu!

Skru lidt op for din energi, sexlyst og dit humør - prøv 4HER Hormonal Balance

Godkendte påstande