Derfor er hormonsystemet så vigtigt for kvinder

Så lad os se nærmere på, hvad hormonsystemet faktisk gør ved din krop – inden vi til sidst gennemgår 7 vigtige råd til at forbedre din hormonbalance!

Hormoner rejser langsomt

Helt simpelt forklaret sender både nerve- og hormonsystemet signaler rundt i kroppen, men en grundlæggende forskel på nerve- og hormonsystemet er den tid, det tager at sende et signal ud.

Hormonsystemet i kroppen styrer de langsomme processer, såsom døgnrytmen, puberteten og menstruationscyklussen. Mens nervesystemet er ansvarlig for de processer, der skal foregå lynhurtigt – såsom kroppens bevægelser.

Men hvad er et hormon?

Ordet hormon stammer fra det græske ord «hormaein», som betyder «at sætte i bevægelse».

Langt de fleste hormoner transporteres i små koncentrationer ud i blodbanen, men nogle hormoner transporteres også lokalt via vævsvæske eller nerveceller.

Insulin produceres for eksempel i bugspytkirtlen, men får muskelceller til at øge optagelsen af ​​glukose fra blodet.

Læs også: Hormoner – det vigtigste, kvinder skal vide

Hormoner er altså kroppens kemiske budbringere i et avanceret kommunikationssystem: en samlebetegnelse for et sæt molekyler, der påvirker vores organer over en lidt længere tidshorisont.

Og det vigtigste: din krop har brug for hormonbalance for at fungere ordentligt og have det godt.

Hvordan fungerer hormonsystemet i kroppen?

Hormonsystemet, eller det endokrine system, består af et netværk af hormonproducerende kirtler, der frigiver hormoner til blodet. Kirtlerne laver de hormoner, der hjælper cellerne i kroppen til at tale sammen, og er ansvarlige for næsten alle celler, organer og funktioner i kroppen.

Vigtige funktioner for hormonsystemet er blandt andet:

• Stofskiftet
• At regulere humøret
• Kropsvægt
• Vækst og udvikling
• Seksuel funktion og fertilitet
• Blodtryk
• Appetit (mæthed og sult)
• Søvncyklusser

Hormonsystemets opgave er at regulere, hvor meget af hvert hormon, der frigives. En ubalance i hormonsystemet i kroppen kan for eksempel medføre, at du tager på i vægt, har problemer med at håndtere stress eller føler dig drænet for energi.

Læs også: Menstruationscyklus: Hvad er normalt?

Endokrine kirtler producerer hormonerne

Mange af de menneskelige hormoner bliver dannet i det, vi kalder de endokrine kirtler.

Hypothalamus: Her er det endokrine system forbundet med nervesystemet. Hypothalamus registrerer mængden af ​​hormoner i blodet, og opfanger signaler for at justere hormonproduktionen. Hypothalamus' hovedopgave er at bede hypofysen om at ændre udskillelsen af ​​hormoner, der styrer de andre hormonkirtler i kroppen.

Hypofysen fungerer som kroppens overordnede kontrolcenter for hormonproduktion, og kommunikerer, hvad de andre kirtler skal gøre. Samspillet med hypothalamus er afgørende for cellevækst og udvikling, reproduktion, salt- og væskebalance, energiindtag og -forbrug, døgnrytme, mælkeproduktion og livmoderens sammentrækninger ved fødslen.

Koglekirtlen (også kaldet pinealkirtel eller epifyse) er en lille kirtel på størrelse med en halv ært, der sidder som en lille udvækst over mellemhjernen. Den producerer hormonet melatonin, som er vigtigt for kroppens døgnrytme.

Skjoldbruskkirtlen styrer stofskiftet. Et lavt stofskifte fører blandt andet til træthed, forstoppelse og vægtøgning, men hvis skjoldbruskkirtlen producerer for mange hormoner, kan man få et højt stofskifte, og symptomerne kan være hjertebanken, indre uro og søvnproblemer.

Biskjoldbruskkirtlerne er fire små kirtler, der regulerer calcium- og fosfatbalancen i kroppen, hvilket er vigtigt for musklernes og nervernes normale funktion, og for vores skelet.

Binyrerne er to hormonproducerende kirtler, som ligger på toppen af ​​hver sin nyre. Her produceres blandt andet adrenalin og kortisol. Hvis kroppen er stresset, kan adrenalin føre til øget puls, øget blodtilførsel til muskler og mere opmærksomhed på tingene omkring os.

Bugspytkirtlen er placeret i bughulen, bag mavesækken og foran rygsøjlen. Det producerer enzymer, der nedbryder mad i tarmen, og insulin, der regulerer blodsukkeret.

Æggestokkene producerer østrogen og progesteron. Det er disse hormoner, der får os til at udvikle bryster i puberteten, og de spiller en afgørende rolle for, at vi kan blive gravide.

Testosteron: Både kvinder og mænd har testosteron i kroppen, men kvinder har meget lavere mængder. Hos kvinder har dette hormon primært en vigtig funktion for oplevelsen af ​​seksuel interesse og lyst.

Hormoner svinger med alderen

Hormonbalancen i kroppen ændrer sig hele tiden, og alderen spiller en væsentlig rolle:

Når vi bliver ældre, falder blandt andet mængden af ​​kønshormoner og i overgangsalderen har kvinder lavere niveauer af hormonet østrogen. Sideløbende med at mængden af østrogen falder, kan vi få problemer med tørre slimhinder, sexlyst og hårtab. Det kan også blive sværere at tabe sig: Kiloene ryger ikke af, som de plejede at gøre!

Læs også: 8 tegn på hormonel ubalance hos kvinder

Men her får du nogle gode råd til at holde hormonsystemet i kroppen i balance:

7 tips til hormonel balance

1. Få nok proteiner: Proteiner spiller en vigtig rolle i langt de fleste processor i kroppen. De har blandt andet en afgørende rolle i opbygningen og vedligeholdelsen af celler, væv og produktion af hormoner og enzymer – og er vigtige for at kontrollere appetitten, bevare muskler og knoglestruktur.

2. Træn regelmæssigt: Når du træner, udskiller kroppen en masse gode hormoner, såsom adrenalin, som gør dig mere opmærksom. Styrketræning er også effektivt, hvis du har insulinresistens. Insulinresistens betyder, at hormonet insulin virker dårligt på cellerne. Der er ofte en klar sammenhæng mellem overvægt, mavefedt og insulinresistens.

3. Begræns dit indtag af sukker og raffinerede kulhydrater for at undgå livsstilssygdomme som fedme og diabetes - og gør dit hormonsystem en tjeneste.

4. Lær at håndtere stress: Stress får binyrerne til at producere større mængder af hormonerne kortisol, adrenalin og noradrenalin. Det giver en form for "fight or flight"-reaktion, på samme måde som hvis vi skulle reagere på en livstruende situation.

5. Undgå over- og underspisning: Både for højt og for lavt madindtag kan have en negativ indvirkning på hormonniveauet og føre til vægtproblemer. De vigtigste hormoner, der regulerer appetitten, er ghrelin, kroppens sulthormon, og leptin, som giver signal til hjernen om mæthed.

6. Spis fisk regelmæssigt: Undersøgelser har vist, at omega-3 fedtsyrer har en positiv effekt på hormonbalancen, blandt andet ved at reducere mængden af ​​stresshormonerne kortisol og adrenalin.

7. Få nok søvn: Dårlig søvn er forbundet med en ubalance i hormoner som insulin, kortisol, væksthormoner, ghrelin og leptin.

Prøv et kosttilskud

4HER er en serie af kosttilskud - udviklet af kvinder, til kvinder - med det formål at hjælpe dig trygt igennem de mest typiske sundhedsudfordringer, kvinder oplever: såsom hormonel ubalance, overgangsalderen og PMS.

*4HER er et kosttilskud og kan ikke erstatte medicin eller lindre symptomer ved sygdom