6 årsager til at du sveder om natten

Vågner du op til klamme, våde lagner? Nattesved kan ramme både unge og gamle, og der kan være flere årsager til svedeturene i mørket. Her er seks almindelige årsager til, at du sveder meget om natten!

03. okt. 2023af Angelica Svensson
7 min. læsning
Kvinde der sveder om natten

Der er nogle situationer, hvor vi helt naturligt kommer til at svede: Det gælder for eksempel, når vi ligger under solen en varm sommerdag, eller når vi er godt i gang med en træning. Men når vi lægger os under dynen blot for at sove, forventer vi sjældent, at sveddråberne kommer trillende.

Hvis du vågner klam og drivvåd af sved, oplever du sandsynligvis det, der er kendt som nattesved.

Det er helt normalt at opleve variationer i kropstemperaturen, når du sover, og det kan nogle gange gøre, at du oplever svedeture om natten. Selvom det kan være irriterende, er det sjældent farligt. Men det kan være en god idé at søge læge, hvis problemet fortsætter.

I artiklen her dykker vi ned i 6 typiske årsager til, at du bliver klam, varm og svedig om natten!

1. Alkohol før sengetid

For mange kan det føles afslappende at tage et glas vin eller en drink om aftenen. Men – det kan også føre til en stigning i kropstemperaturen, og dermed blive en årsag til nattesved.

Når vi sover, er musklerne i de øvre luftveje naturligt mere afslappede. Men alkohol svækker denne muskelopstramning yderligere.

Derudover virker alkohol stimulerende ved at øge pulsen. Begge disse fysiologiske ændringer kan øge vores kropstemperatur.

Hvis du døjer med nattesved, kan det derfor være godt at begrænse alkoholen inden sengetid.

2. Nattesved og stress

Stress og nattesved kan også hænge sammen. Det er ikke usædvanligt at opleve nattesved, hvis du føler dig angst eller stresset. Når hjernen kører i højt gear, bliver kroppen også mere aktiveret.

Prøv at indarbejde nogle gode, afslappende rutiner inden sengetid:

  • Tag et dejligt varmt brusebad, inden du går i seng.
  • Undgå skærme – prøv at læse en bog i stedet.
  • Gør miljøet afslappende: Dæmp belysningen, og åbn gerne soveværelsesvinduet for at gøre rummet køligt.
  • Tal med din praktiserende læge: Langvarig og tilbagevendende stress kan have underliggende årsager, som skal afdækkes og gøres noget ved.

3. Det forkerte nattøj

Hvis du bliver varm, klam og sveder meget om natten, kan det simpelthen være, at du har for meget på. Det kan være dit nattøj, der er for varmt, eller det kan være, din dyne eller sengetøj simpelthen er for varmt.

Derudover er der nogle madrasser, der “ånder” dårligere end andre.

Et godt soveværelsesmiljø skal være svalt og afkølet.

  • Sørg for, at soveværelset er køligt. Sænk termostaten og/eller brug en vifte
  • Gå efter en tynd, let natkjole i stedet for en pyjamas af tungt materiale
  • Dæk dynen med let sengetøj, og undgå fleece, flannel, dun og syntetiske fibre
  • Skummadrasser er generelt meget varme, da de ånder dårligere
Kvinde i overgangsalder med svedetur
SVEDETURE I OVERGANGSALDEREN: Mange kvinder døjer med hedeture i forbindelse med overgangsalderen, og svedeturene kan opstå både om natten og dagen.

4. Hedeture i overgangsalderen

Du har sikkert hørt om hedeture i overgangsalderen?

Når vi kommer i overgangsalderen, er det ikke usædvanligt, at der følger nattesved med. Faktisk vil omkring 75% af alle kvinder i overgangsalderen opleve nattesved.

LÆS OGSÅ: 5 gode behandlinger til overgangsalderen

Svedeture om natten i overgangsalderen topper normalt i de første år, og falder derefter over tid.

Tips når du sveder om natten ifm. overgangsalder:

  • Undgå triggere som alkohol, krydret mad, koffein og rygning, som kan udløse svedtendens.
  • Afkøl dig selv. Hvis du vågner klam og svedig, så få luftet ben og nakke, drik et glas koldt vand, læg en kold vaskeklud på hovedet eller skyl håndleddene i koldt vand.
    Overvej livsstilsændringer: Tab dig, hvis du er overvægtig, og begræns mængden af stress i dit liv.
  • Overvej livsstilsændringer: Forsøg at opnå et sundt vægttab, hvis du er overvægtig, og begræns mængden af ​​stress i dit liv.
  • Rødkløver er et planteekstrakt, som kan have positiv effekt på kroppens evne til at temperaturregulere. Læs mere om rødkløver i artiklen her.

Tal med din læge, hvis ingen af ​​tiltagene hjælper efter du har nået overgangsalderen, og hvis du ønsker medicinsk hjælp.

5. Underliggende årsager til svedeture om natten

Der behøver ikke være noget galt, selvom du sveder meget om natten. Men i nogle tilfælde kan der være bagvedliggende årsager til nattesveden.

For eksempel kan årsagen være hyperhidrose – en tilstand, der gør at du sveder mere end normalt.

Tips til dig, der har hyperhidrose:

  • Køb en god antiperspirant, men husk at deodoranten ikke reducerer sveden, den dækker kun over den dårlige lugt.
  • Tænk over, hvad du har på. Gå efter løst tøj, som kroppen kan ånde i. Det skal helst være lavet af materiale, der har fugttransporterende eller hurtigtørrende egenskaber.

Hyperhidrose er en relativt sjælden tilstand, der påvirker færre end 3 %. Det er ikke en alvorlig tilstand, men det kan opleves som generende for dem, der har det.

6. Mareridt

Hvis du lider af søvnapnø eller tilbagevendende mareridt, er det heller ikke ualmindeligt at vågne klam og med koldsved. Koldsved er, når du sveder, selvom kroppen ikke er varm.

  • Regelmæssig motion og en god døgnrytme kan hjælpe mod mareridt.
  • Et andet tip er at lukke øjnene, prøve at forestille sig mareridtet så levende som muligt. Engager mange sanser på samme tid (syn, hørelse, lugt, berøring, smag).
  • Lav en helt ny version af drømmen, og genskab den lige inden du går i seng. Fortæl dig selv, at det er den nye version, du vil drømme om i nat.

Nattesved kan også have hormonelle årsager.

Kilder til artiklen:

Prøv et kosttilskud

4HER er en serie af kosttilskud specielt udviklet til at hjælpe kvinder godt igennem alle livets forskellige sundhedsudfordringer.

4HER Menopause er et kosttilskud til dig, der døjer med hormonelle forandringer i forbindelse med overgangsalderen. Dette kosttilskud indeholder bl.a. rødkløver, der modvirker hedeture og nattesved og støtter din krop i denne overgang.

4HER Hormonal Balance er et kosttilskud til kvinder i alle aldre, som lider af hormonel ubalance. Det indeholder bl.a. B6-vitamin, som hjælper med at regulere den hormonelle aktivitet.