Prostata er en kirtel på størrelse med en valnød, som sidder under urinblæren hos mænd. Men for mange er prostata lidt af et mysterium. For hvad er prostata? Hvad er dens funktion egentlig Og hvordan kan det være, at en forstørret prostata gør det vanskeligt at tisse – og er det farligt?
Det er bare nogle af de spørgsmål, du får svar på, når vi gennemgår de mest almindelige spørgsmål om prostata her.
Men lad os starte fra begyndelsen, nemlig hvad prostata er for en størrelse, og hvor den sidder. Den er nemlig relativt godt gemt!
1. Hvad er prostata?
Prostata er en del af mandens kønsorganer, og prostata har en vigtig funktion i at beskytte og forbedre mandens sæd. Prostatas primære funktion er at producere sædvæske, som ernærer sædcellerne og ved udløsning transporterer dem rundt.
Prostata er en kirtel med form som en valnød. Størrelsen på prostata varierer og bliver større med alderen, men målene er cirka 2x3x4 centimeter.
Urinrøret løber igennem prostata, og prostatakirtlen kaldes derfor også blærehalskirtlen.
2. Hvor sidder prostata?
Man kan mærke prostata ved at stikke en finger cirka fire centimeter ind i endetarmens lukkemuskel. Den føles som en glat, fast og elastisk kirtel, næsten som et viskelæder.
Prostatakirtlen kaldes som sagt også blærehalskirtlen. Det er fordi den ligger under blæren hos mænd og direkte foran endetarmen. Prostata omslutter den øverste del af urinrøret som en doughnut, og er derfor skjult under bunden af urinblæren.
Den forreste del af prostata omgiver urinrøret, og det er fra dette rør, at urin og sæd transporteres ud af kroppen.
Hvis prostata vokser, kommer den til at klemme rundt om urinrøret. Urinrøret bliver derfor smallere, og så vil du føle, at det er sværere at lade vandet.
Det er helt normalt, at prostata vokser med alderen. Da du var i 20’erne, vejede din prostata ikke mere end 20 gram, men når du bliver ældre, kan prostata komme til at veje så meget som 500 gram!
Som regel vil prostata være på størrelse med en lille abrikos, når du er over 40 år.
Det er helt normalt, og som regel også harmløst. Men en forstørret prostata kan opleves som et problem, efterhånden som du bliver ældre.
4. Hvad er forstørret prostata?
Man kalder det “godartet forstørret prostata”, når vi henviser til, at prostata er blevet større. Det betyder, at der er sket en stigning i den godartede mængde af prostatavæv i prostatakirtlen.
Denne tilstand er kendt i fagsproget som benign prostatahyperplasi og forkortes som BPH.
Forstørret prostata kommer snigende hos mange mænd i 50’erne.
En sådan tilstand er karakteriseret ved en gradvis forstørrelse af prostatakirtlen, og i sidste ende vil den øgede forekomst af prostatavæv gøre det sværere at tisse.
Det er egentlig en fuldstændig harmløs tilstand. Men symptomerne kan give udfordringer for den, der oplever dem.
Det er for eksempel ikke usædvanligt, at du ofte skal på toilettet, og forstørret prostata kan bl.a. være meget generende og forstyrrende om natten.
Andre symptomer:
Det er svært at starte vandladning
Urinstrømmen afbrydes
Du skal presse eller anstrenge dig for at tisse
Urinstrømmen er svag
Det føles som om blæren aldrig er tom
Hyppig vandladning
Føler en stærk trang til at tisse
Du har svært ved at udsætte vandladningen
Nogle mænd vil faktisk ikke opleve nogen problemer, på trods af at prostata er vokset. Men hvis du har ubehagelige symptomer, bør du konsultere din læge.
Heldigvis er der en række ting, du kan gøre for at pleje din prostata og holde den sund hele livet. Som regel vil du komme langt bare ved at lave et par små livsstilsændringer.
Gode livsstilsændringer, hvis du har forstørret prostata:
Begræns mængden af stress
Stop med at ryge
Lav muskeløvelser i bækkenbunden
Undgå at drikke store mængder væske, især lige før du går i seng
Reducer mængden af alkohol, du drikker (alkohol kan stimulere urinproduktionen)
Skær ned på kaffe, te, cola eller andre drikke, der indeholder koffein.
Prøv ProstaCare i dag!
4HIM ProstaCare er et kosttilskud til mænds prostatafunktion og urinveje.
Det indeholder flere gode næringsstoffer, bl.a. lycopen, som er et carotenoid og antioxidant.
Derudover får du bl.a. granatæble-ekstrakt, græskarkerne-ekstrakt, brændenælde-ekstrakt og selen.
Brændenælde-ekstrakt kan bidrage positivt til urinvejenes funktion. Selen bidrager til normal spermatogenese (udvikling og modning af sædceller).
4HIM ProstaCare er en solid kilde til alle disse aktive ingredienser, og flere andre.