Overgangsalder: Ørken eller seksuel opblomstring?

Mange kvinder frygter overgangsalderen og de symptomer, der ofte følger med. Men overgangsalderen behøver ikke betyde enden på hverken dit sexliv eller dit velbefindende! I denne artikel vil vi udforske, hvad der sker i kroppen under denne livsfase - og give dig tips til at komme gennem den med lethed.

19. sep. 2023af Miriam Johansen
8 min. læsning
Illustration af kvinde i overgangsalderen

Hvad er overgangsalder?

Overgangsalderen, også kaldet klimakteriet, er en naturlig fase i en kvindes liv. Her sker der en række hormonelle ændringer i kroppen, som kan vise sig både fysisk og følelsesmæssigt.

For langt de fleste kvinder starter overgangsalderen, når de er mellem 45 og 55 år. Perioden varer normalt i 1-2 år. Men for nogle kan den vare i nogle måneder eller helt op til ti år.

Du forbinder måske overgangsalderen med hedeture, ekstra kilo om taljen og humørsvingninger? Men overgangsalderen er meget andet end dét.

For mange er det også en lettelse over endelig at slippe af med PMS og menstruation, og kvinder i overgangsalderen fortæller ofte om en større følelse af frihed, humor og selvbevidsthed.

Hvad sker der for kvinder i overgangsalderen?

Når du nærmer dig overgangsalderen, begynder dine æggestokke at producere mindre af hormonerne østrogen og progesteron, og det kan give symptomer på overgangsalder.

Din krop gennemgår således flere fysiologiske ændringer som følge af lavere niveauer af:

  • Østrogen
  • Progesteron
  • Follikelstimulerende hormon (FSH)
  • Luteiniserende hormon (LH)

Men det er først, når æggestokkene helt holder op med at frigive østrogen og progesteron, at man er nået menopausen.

LÆS OGSÅ: Derfor er hormonsystemet så vigtigt for kvinder

Illustration af kvinders østrogenmængde gennem de forskellige årtier
Omkring 40-årsalderen begynder mængden af østrogen ofte at falde.

Ved at tage en blodprøve, hvor hormonbalancen bliver målt, kan du få svar på om overgangsalderen er i gang.

Den mest almindelige blodprøve kontrollerer hormonet FSH. Dette hormon hjælper med at kontrollere østrogenproduktionen i æggestokkene og stiger i takt med overgangsalderen, mens østrogen og progesteron falder.

Kvinders overgangsalder kan opdeles i 3 faser:

  • PERIMENOPAUSE: Perioden før og efter menopausen, hvor den kvindelige krop gennemgår fysiske og følelsesmæssige forandringer på grund af hormonelle ændringer. Læs mere i artiklen: Perimenopause: Hvad sker der inden overgangsalderen?
  • MENOPAUSE: Defineres ved en kvindes allersidste menstruation. For de fleste sker dette omkring 50 års alderen.
  • POSTMENOPAUSE: Tiden efter sidste menstruation, med eller uden symptomer.

Et lille tip: Du kan normalt ikke blive gravid efter du er kommet i menopausen. Det anbefales dog at bruge prævention i 12 måneder efter sidste menstruation for at være på den sikre side.

Overgangsalderens symptomer

Selvom alle kvinder havner i overgangsalderen i sidste ende, opleves overgangen forskelligt fra kvinde til kvinde. Men disse er de mest symptomer på overgangsalder:

I perioden før overgangsalderen er det almindeligt at opleve uregelmæssige menstruationer, som kan være større eller mindre i størrelse. Blødning falder normalt i mængde og hyppighed, når du nærmer dig menopausen.

LÆS OGSÅ: Rødkløver - Gør overgangsalderen mere behagelig

Kvinde der har det varmt
Omkring 80 % af alle kvinder oplever hedeture i overgangsalderen

Her er de mest almindelige overgangsalder-symptomer:

  • Hedeture: Pludselig følelse af varme i ansigt, hals og bryst. Hedeture kan også udløses af koffeinen i kaffe eller krydret mad.
  • Nattesved: Hedeture, der opstår om natten.
  • Søvnbesvær: Det er ikke ualmindeligt at kæmpe for at falde i søvn eller opleve natlige opvågninger. Mange vågner også tidligere end normalt.
  • Reduceret sexlyst (libido).
  • Vaginal tørhed, ubehag og kløe under sex som følge af, at slimhinden i skeden bliver tyndere og tørrere i overgangsalderen.
  • Problemer med hukommelse og koncentration.
  • Hovedpine.
  • Humørsvingninger, såsom dårligt humør eller angst.
  • Hjertebanken: hjerteslag, der pludselig bliver mere mærkbart.
  • Stive led.
  • Reduceret muskelmasse og vægtøgning: Overflødige kilo sætter sig ofte omkring taljen.

LÆS OGSÅ: Kender du tegnene? 13 symptomer i overgangsalderen

Hvordan kommer man godt igennem overgangsalderen?

Selvom vi ikke kan stoppe livets naturlige cyklusser, er der mange ting, du kan gøre for at passe bedre på dig selv i overgangsalderen.

Her er 12 tips til at lindre ubehaget og gøre det nemmere at klare denne nye fase af livet:

  1. Sørg for regelmæssig motion såsom raske gåture, jogging, cykling eller svømning. Styrketræning kan hjælpe med at reducere kropsfedt, styrke musklerne og forbrænde kalorier mere effektivt.
  2. Yoga og dybe vejrtrækningsøvelser kan hjælpe med at lindre hedeture og søvnproblemer.
  3. Næring til kroppen: Sørg for at øge dit indtag af enkeltumættede og flerumættede fedtstoffer, og spis masser af fuldkorn, frugt og grøntsager. For at få nok protein bør du spise fisk, fjerkræ, bælgfrugter m.v.
  4. Drop tobakken: Det gør hedeture værre og forstyrrer søvnen.
  5. Drik mindre alkohol!
  6. Søg hjælp, hvis du oplever angst eller store humørsvingninger.
  7. Pas dine sengetider og sørg for at få søvn og hvile nok.
  8. Lav kegel-øvelser for at styrke bækkenbunden (se illustrationen nedenfor)
  9. Vær ikke bange for at tale med familie eller venner om, hvad der sker med dig.
  10. Udforsk nye måder at være intim med din partner på.
  11. Hobbyer er godt for kroppen: Undersøgelser har vist, at sjove aktiviteter kan sænke blodtrykket, reducere kolesterol og BMI.
  12. Hormonbehandling: Østrogenbehandling kan bl.a. hjælpe ved hedeture og søvnbesvær, men på grund af risikoen for bivirkninger anbefales denne behandling ikke altid til længerevarende brug. Læs mere om hormonbehandling (HRT) i artiklen her
Kvinde der laves kegeløvelser for bækkenbunden
KEGEL-ØVELSERNE blev udviklet af den amerikanske gynækolog Dr. Arnold H. Kegel i slutningen af ​​1940'erne. Teknikken skal give dig mere harmoni og indre balance.

Sex kan blive bedre efter overgangsalderen

I modsætning til de usikre 20'ere oplever mange kvinder, at sex bliver bedre med alderen, fordi de ved, hvad de ønsker af deres partner. Regelmæssig sex er også godt for at øge blodgennemstrømningen i skeden.

Med overgangsalderen forsvinder også behovet for prævention, hvilket kan gøre sexen bedre for mange. En glidecreme kan øge glæden og forebygge ubehag i en tør skede.

Fordelene ved sex efter overgangsalderen er blandt andet:

  • Sex kan have en positiv effekt på humørsvingninger ved at reducere stress. Berøring frigiver blandt andet hormonet oxytocin, som fremmer afslapning.
  • Sex efter overgangsalderen er godt for skeden, da det fører til øget blodforsyning. Med andre ord er regelmæssig sex vigtigt for at holde vaginalt væv sundt.
  • Sex styrker bækkenbunden. Omkring 30 procent af kvinderne oplever inkontinens på et tidspunkt i deres liv. Kegel-øvelser er en måde at styrke bækkenbunden på, udover sex. Under orgasme trækker musklerne i bækkenbunden sig sammen, hvilket styrker dem.
  • Sex får pulsen op. Selvom sex ikke bør erstatte regelmæssig træning, hjælper sex med at øge din puls, og du forbrænder omkring 5 kalorier i minuttet.
  • Du sover bedre. Sex øger oxytocin og sænker kortisol, mens orgasmer frigiver prolaktin. Resultatet er en døsig tilstand, der giver dig en dybere og mere afslappende søvn.

Med andre ord har sex efter overgangsalderen en række fordele. I denne alder er mange også i top, når det kommer til selvværd, og bedre i stand til at nyde sex.

Prøv et kosttilskud for en bedre overgangsalder

4HER Menopause er et kosttilskud skabt af kvinder, til kvinder, med vitaminer og planteekstrakter - omhyggeligt udvalgt til at hjælpe dig bedst muligt igennem overgangsalderen.

Har du lyst til at prøve?

*4HER Menopause er et kosttilskud og kan ikke erstatte medicin eller lindre symptomer ved sygdom