Hormonal Balance
Til kvinder, der ønsker at balancere den hormonelle aktivitet – og støtte seksuel sundhed, energi og vitalitet. En krop i balance.
Mangler du ofte energi og overskud i hverdagen? I denne artikel dykker vi ned i de mest almindelige årsager til manglende energi hos kvinder - og giver dig værdifulde tips og råd.
En af de mest almindelige årsager til lav energi og sløvhed er faktisk mangel på god søvn. Søvn regulerer hormoner, især melatonin. Det anbefales, at voksne får mellem syv og ni timers søvn pr. nat - og det er der mange, der ikke lever op til.
Kvinders søvnkvalitet kan også blive forringet af flere faktorer, herunder koffein, stress, hedeture og elektronik eller snorkende partnere.
Løsningen på at få en god nats søvn er bl.a. at opretholde en god søvnhygiejne. Soveværelset er kun til to ting: søvn og sex.
At spise, studere, arbejde, se tv eller bruge elektronik bør foregå i et andet rum. Lige så vigtigt er det at gå i seng i god tid, ikke at spise for sent til aften og sørge for at slappe af inden du går i seng.
Lange perioder med inaktivitet kan øge følelsen af træthed. Bevægelse øger stofskiftet og energiniveauet. Det forbedrer også døgnrytmen, reducerer stresshormoner og hjælper med at ændre kropssammensætningen ved at øge muskler og reducere fedt.
Det er også almindeligt, at dem, der træner regelmæssigt, ofte har lyst til sundere fødevarer. Og kosten har naturligvis betydning for din samlede energimængde.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne laver pulsøgende fysisk aktivitet i mindst 150 minutter om ugen ved moderat intensitet, eller 75 minutter om ugen ved høj intensitet. Derudover bør voksne deltage i muskelstyrkende aktiviteter mindst to dage om ugen for at styrke kroppen.
LÆS OGSÅ: Træt hele tiden? Her er 9 skønne tips til kvinder
Det kan være svært at få den rigtige næring, hvis du har en stresset livsstil.
Travle tidsplaner kan føre til uregelmæssige måltider eller måltider som helt springes over. Det kan gøre, at du kommer til at overspise samt får mere lyst til sukker og hurtige kulhydrater.
Derfor kan manglende måltider samt en uhensigtsmæssig kost med højt indhold af kulhydrater og fedt blandt andet føre til dårlig søvnkvalitet.
Vi har alle brug for protein og komplekse kulhydrater for at opretholde vores energiniveau. Det betyder, at vi har brug for velafbalancerede kostvaner med grøntsager, frugt og naturlige, uforarbejdede fødevarer for at få værdifulde vitaminer og næringsstoffer.
LÆS OGSÅ: Kosttilskud mod træthed: Hvilke er bedst?
Stress kan direkte forårsage en følelse af udmattelse samt føre til dårlig søvnkvalitet, hvilket også forårsager træthed.
Mangel på energi har ofte en følelsesmæssig komponent. Følelsesmæssig stress forårsager højere niveauer af kortisol – kroppens stresshormon – som kan føre til fysiske effekter, herunder vægtøgning, utilstrækkelig søvn, svækket immunforsvar og dårlig langtidshukommelse.
Din første tanke kan være at bede om en sovepille for at hjælpe dig med at falde i søvn. Men en effektiv behandling af stress er ofte tværfaglig. Afspændingsteknikker, motion, alternative teknikker som meditation eller mindfulness kan være effektive.
Hos kvinder er træthed og mangel på energi almindelige symptomer under menstruation - og det er helt normalt. Omfanget og varigheden kan variere fra person til person, baseret på flere faktorer.
Når østrogenniveauet falder, fører det til nedsatte niveauer af visse neurotransmittere, herunder acetylcholin, dopamin og serotonin. Disse neurotransmittere er vigtige for at opretholde sund søvn og energiniveauer.
Kraftige menstruationer kan føre til træthed, da det øgede blodtab forårsager et fald i jernniveauet. Når blodets jernniveauer er lave, kommer der mindre ilt ud til dine celler. Det betyder, at din krop skal arbejde hårdere for at producere den energi, den har brug for.
Præmenstruelt syndrom (PMS) før din menstruation kan også føre til søvnforstyrrelser, som i sig selv resulterer i manglende energi.
LÆS OGSÅ: Farvel, PMS! Gode råd til de hårde dage
I overgangsalderen svinger niveauet af visse hormoner hos kvinder, såsom østrogen og progesteron.
Disse ændringer kan forårsage træthed, såvel som andre almindelige symptomer, såsom hedeture og nattesved.
Udsving i hormonniveauet eller ubalancer i hormonsystemet kan også påvirke dit søvnmønster, hvilket resulterer i en følelse af manglende energi og overskud i løbet af dagen.
Hormonsystemet spiller en stor rolle for kvinders velbefindende. Det er især vigtigt at sikre, at dine hormoner er i balance i overgangsalderen, fordi kvinders niveauer af hormonet østrogen falder i denne alder.
LÆS OGSÅ: Kender du tegnene? 11 symptomer på overgangsalder
I denne artikel har vi gennemgået seks mulige årsager til lav energi og manglende overskud i hverdagen. Hvis du føler, at du ofte mangler energi og overskud i hverdagen, kan der selvfølgelig også være flere andre årsager: såsom alkoholforbrug, nikotin og koffein. Derudover kan visse medikamenter forstyrre søvnen, så du føler dig træt i løbet af dagen.
Heldigvis er der flere ting, du kan gøre for at afhjælpe din mangel på energi, og nogle vigtige ting at have med er: at få en god nats søvn, motionere, spise en sund og varieret kost og undgå stress.
Desuden findes der kosttilskud, som kan hjælpe til med at få din krop i balance igen.
Se de relevante produkter i vores serie af kosttilskud herunder.
Til kvinder, der ønsker at balancere den hormonelle aktivitet – og støtte seksuel sundhed, energi og vitalitet. En krop i balance.
Til kvinder, der ønsker lindring af PMS-symptomer, såsom humørsvingninger, ubehag og oppustethed. Find harmoni i din cyklus.
Gå overgangsalderen i møde med ro i sindet. Naturlig støtte til din krop.
Længes du efter flere glade stunder - og knap så mange af de triste og kedelige? Der kan være mange årsager til at humøret daler: En stressende dag på arbejdet, et træls skænderi med din kæreste... eller måske er humøret dårligt uden nogen grund. Uanset hvad, så lad os gøre noget ved det!
Miriam Johansen
• 6 min. læsning
Svært ved at komme ud af sengen om morgenen? Træt i løbet af dagen? Her er 7 gode råd til dig, der ønsker at få mere energi og overskud.
Tanja Lærke Larsen
• 9 min. læsning
Symptomerne slår ned i kroppen som et lynnedslag: Dit humør begynder at svinge som et pendul. Sukkertrangen spreder sig i kroppen. Du føler dig sløv, irriteret, og dine bryster er ømme. Med andre ord: Det er den tid på måneden, hvor du får PMS!
Miriam Johansen
• 7 min. læsning